Denne artikel er skrevet af Michael Cortzen i forbindelse med udannelsen omkring IT, læring og organisatorisk omstilling på AAU i København. I dette indlæg, ses der nærmere på tre udgaver af videnskabsfilosofi, som kan anvendes i forhold til at besvare en problemformulering. Dette afsnit tager hovedsageligt udgangspunkt i bogen Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier, som er skrevet af Lise Justesen og Nanna Mik-Meyer.
Bogen giver et godt overblik over kvalitative metoder, samt relevante filosofier i relation til kvalitative metoder. Dermed bliver undersøgelsens validitet i højere grad sikret i relation til en videnskabsteoretisk ramme (Justesen, L., & Mik-Meyer, 2010). Ud fra Justesen og Meyer, haves en række filosofier, der passer godt til kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier. Dog findes der også flere videnskabsfilosofier, der kan anvendes.
Der afsondres i det følgende mellem realisme, fænomenologi og konstruktivisme.
Realisme
Realisme udspringer af den positivistiske videnskabstradition. Derfor er kvalitetskriterierne reliabilitet og validitet. Generalisering af resultater er i realismen fremhævet betydeligt. I forhold til kvalitativ metode, betyder det således at interviews og observationer også kan være måleinstrumenter, der kan generaliseres i form af en undersøgelse af en delpopulation (casestudie). Dette skal efterfølgende kunne sige noget om en større population. Generalisering relaterer sig også meget til begrebet repræsentativitet (Justesen, L., & Mik-Meyer, 2010, side 44-46).
I realismen er der én virkelighed, og den måde viden erkendes på, er objektiv så vidt muligt. Det kræver således at den viden, der kommes frem til i undersøgelsen kan generaliseres. Målet med undersøgelsen er dog ikke at opnå et resultat, der er objektivt kan generaliseres.
Konstruktivisme
I konstruktivismen, arbejdes der med en virkelighed, som er flertydig og ustabil. Dermed har subjektiviteten en rolle i forhold til at tilvejebringe viden. Undersøgelsesprocessen er således præget af subjektive vilkår, som ikke kan ignoreres, og derfor må analyseres nærmere (Justesen, L., & Mik-Meyer, 2010).
Med konstruktivismen som perspektiv, har konteksten en stor betydning. Det vil sige, at køn, alder, uddannelsesmæssige baggrund mv. vægtes højere i dette perspektiv end i eksempelvis fænomenologien.
Konstruktivisme er således en mulighed for undersøgelsen, da konstruktivisme tillader interviews som primær data.
Fænomenologi: ”Det, der umiddelbart kommer til syne”.
Alle kendsgerninger er til at begynde med kendsgerninger. Dette da kendsgerningerne er blevet udvalgt af vores bevidsthed, og er således fortolkede kendsgerninger. (Schutz, 2005: 24)
Livsverdenen er konkret i forhold til at være forankret i tid og rum, hvor fænomenerne eksisterer, og har en særlig betydning for den, som oplever fænomenerne. Det betyder dog ikke, at vi hver har vores egen private meningsoplevelse. Livsverdenen er en fælles verden, hvor vi eksisterer rent socialt, kulturelt og historisk.
Subjektet har i denne livsverden en afgørende rolle, og danner derfor analysegenstanden. Fænomenologi handler derfor om at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, baseret på interviewpersonerne. Dette fordi den vigtige virkelighed i fænomenologien, er at sandsynliggøre den virkelighed som mennesker opfatter (Kvale 1997: 44) (Justesen, L., & Mik-Meyer, 2010, side 21-23).
Fænomenologien som videnskabsfilosofi, gør meget op med positivismens objektive verdenssyn. Fænomenologien interesserer sig mere i at komme nærmere på fænomener, som er unikke og konkrete. Dermed er det således en dybdegående og rig beskrivelse af et specifikt case eller fænomen, som er interessant.
Det kan være problematisk at anvende generalisering med fænomenologi i form af statistik eller analytisk generalisering i kvalitative studier. Resultaterne er således vejledende gennem en velovervejet bedømmelse af resultaterne.
I fænomenologien anvendes der såkaldt kommunikativ validering. Det går ud på, at de tidligere respondenter præsenteres for delelementer af analysen. Dette for at validere eller tage stilling til om analytikeren, har forstået respondenterne korrekt (Justesen, L., & Mik-Meyer, 2010, side 46-48).
Mange forskellige grene inden for videnskabsfilosofi
Der er mange forskellige videnskabsfilosofier, og i denne artikel fremhævedes tre. Alt efter, hvad man undersøger, er der som reelt en videnskabsfilosofi, som passer bedre end de andre. Det kan være en udfordring at kende til alle filosofierne, da der er mange, samt kritik af disse.
Denne artikel er leveret af Michael Cortzen, som læser udannelsen i IT, læring og organisatorisk omstilling på AAU i København.